Positive relationer øger samarbejdspotentialet

“Emotional bankaccount” Stephen Covey.


Hvad får I ud af et TEAM forløb?

Et styrket team! Så enkelt er det og det er min ambition på jeres vegne.

Jeg kan skrive side op og ned om metode, værktøjer, erfaringer, temaer mm., men vil meget hellere mødes med jer, for at tale om alle de parametre, der er mulige at justere på, for at give jer den bedste oplevelse og udbytte.

Jeg er meget optaget af 3 ting, som jeg mener gavner læringen:

  • Relationer – efter min mening starter det alt sammen der. Hvis relationerne er gode er potentialet højt, så det er her man skal lægge mange kræfter i arbejdet med et team.
  • Naturen – der findes ikke noget bedre undervisningslokale. Den friske luft, gå-ture, vejrets skiften, lyset – der sker noget når man bliver trukket ud af de vante omgivelser, både fysisk og psykisk.
  • Det fysiske – hukommelsen er bygget op på den måde, at jo flere sanser der er i spil, jo bedre husker man en given situation. Så gennem fysiske øvelser, aktiv læring og gå-ture, er der en større sandsynlighed for at læring hænger ved.