Ytting – konsulenten. Med en masse læring gennem Idrætsuddannelser, Friluftslivsuddannelser, 2 universitets grunduddannelser, job som efterskolelærer og højskolelærer, startede jeg som fastansat i 2007 i mindre konsulenthus, efter allerede at have arbejdet der i 8 år som freelance konsulent.
Det har været en udviklingsrejse – teorier, erfaringer, tid, mesterlære og hardcore learning by doing. Startede som instruktør i ren event teambuilding og arbejdede mig op til nu at lave alt i spektret fra teambuilding til procesorienteret teamudvikling, på alle niveauer.
Jeg varetager alle opgaver indenfor team:
- Fra teambuilding til teamudvikling
- Værdiprocesser
- Feedback workshops
- Change workshops
- mm.
Ytting – Byggeren. I 2010 blev jeg kontaktet af et iværksætter firma, som spurgte om jeg, med min klatrebaggrund, ville være med til at bygge en klatrepark. Det lød spændende, så det sprang jeg ud i. Det blev hurtigt tydeligt, at der manglede en tovholder, og det ansvar blev jeg tilbudt og påtog jeg mig, hvorfor jeg efter kort tid kunne bruge titlen bygge- og projektleder. Banen stod færdig i 2011. TilTops Havreholm
TilTops udvidede forretningen og jeg blev spurgt om jeg ville være bygge- og projektleder på TilTops Frederiksdal – en ny klatrepark i samme størrelse. Det var ikke svært at sige ja til. Banen stod færdig i maj 2014. TilTops Frederiksdal
Så jeg er autodidakt klatreparks bygger og projektleder og selvom det var noget der kom ind fra venstre og ikke en del af min karriereplan, er jeg blevet så glad for det, at jeg fortsætter med alle opgaver indenfor konstruktioner i træer.
Seneste projekter:
- Klatrepark på Sportsefterskolen Sjælsølund i foråret 2016
- Gennemgribende renovering af Bornholms Klatrepark i forsommeren 2016.
- Privat legeplads i Hornbæk
- Privat 200m svævebane i Sverige